Beowulf

Ed. Murray McGillivray. Online Corpus of Old English Poetry (OCOEP). Edition in progress. This file last updated 12/12/07.

Hwæt! We Gardena    in geardagum,
þeodcyninga,    þrym gefrunon,
hu ða æþelingas    ellen fremedon.
Oft Scyld Scefing    sceaþena þreatum,

5

monegum mægþum,    meodosetla ofteah,
egsode eorlas,    syððan ærest wearð
feasceaft funden.    He þæs frofre gebad,
weox under wolcnum,    weorðmyndum þah,
oðþæt him æghwylc    þara ymbsittendra

10

ofer hronrade    hyran scolde,
gomban gyldan.    Þæt wæs god cyning!
Ðæm eafera wæs    æfter cenned,
geong in geardum,    þone god sende
folce to frofre;    fyrenðearfe ongeat

15

þe hie ær drugon    aldorlease
lange hwile.    Him þæs liffrea,
wuldres wealdend,    woroldare forgeaf.
Beowulf wæs breme,    blæd wide sprang,
Scyldes eafera    Scedelandum in.

20

Swa sceal geong guma    gode gewyrcean,
fromum feohgiftum    on fæder bearme,
þæt hine on ylde    eft gewunigen
wilgesiþas,    þonne wig cume,
leode gelæsten.    Lofdædum sceal

25

in mægþa gehwære    man geþeon.
Him ða Scyld gewat    to gescæphwile,
felahror feran    on frean wære.
Hi hyne þa ætbæron    to brimes faroðe,
swæse gesiþas,    swa he selfa bæd,

30

þenden wordum weold    wine Scyldinga—
leof landfruma    lange ahte.
Þær æt hyðe stod    hringedstefna,
isig ond utfus,    æþelinges fær.
Aledon þa    leofne þeoden,

35

beaga bryttan,    on bearm scipes,
mærne be mæste.    Þær wæs madma fela
of feorwegum,    frætwa, gelæded.
Ne hyrde ic cymlicor    ceol gegyrwan
hildewæpnum    ond heaðowædum,

40

billum ond byrnum.    Him on bearme læg
madma mænigo,    þa him mid scoldon
on flodes æht    feor gewitan.
Nalæs hi hine læssan    lacum teodan,
þeodgestreonum,    þon þa dydon

45

þe hine æt frumsceafte    forð onsendon
ænne ofer yðe    umborwesende.
Þa gyt hie him asetton    segen gyldenne
heah ofer heafod,    leton holm beran,
geafon on garsecg;    him wæs geomor sefa,

50

murnende mod.    Men ne cunnon
secgan to soðe,    selerædende,
hæleð under heofenum,    hwa þæm hlæste onfeng.
Ða wæs on burgum    Beowulf Scyldinga,
leof leodcyning,    longe þrage

55

folcum gefræge    (fæder ellor hwearf,
aldor of earde),    oþþæt him eft onwoc
heah Healfdene;    heold þenden lifde,
gamol ond guðreouw,    glæde Scyldingas.
Ðæm feower bearn    forðgerimed

60

in worold wocun,    weoroda ræswan,
Heorogar ond Hroðgar    ond Halga til;
hyrde ic þæt    elan cwen,
Heaðoscilfingas    healsgebedda.
Þa wæs Hroðgare    heresped gyfen,

65

wiges weorðmynd,    þæt him his winemagas
georne hyrdon,    oðð þæt seo geogoð geweox,
magodriht micel.    Him on mod bearn
þæt healreced   hatan wolde,
medoærn micel,    men gewyrcean

70

þonne yldo bearn    æfre gefrunon,
ond þær on innan    eall gedælan
geongum ond ealdum,    swylc him god sealde,
buton folcscare    ond feorum gumena.
Ða ic wide gefrægn    weorc gebannan

75

manigre mægþe    geond þisne middangeard,
folcstede frætwan.    Him on fyrste gelomp,
ædre mid yldum,    þæt hit wearð ealgearo,
healærna mæst;    scop him Heort naman
se þe his wordes geweald    wide hæfde.

80

He beot ne aleh,    beagas dælde,
sinc æt symle.    Sele hlifade,
heah ond horngeap,    heaðowylma bad,
laðan liges;    ne wæs hit lenge þa gen
þæt se ecghete    aþumsweoran

85

æfter wælniðe    wæcnan scolde.
Ða se ellorgæst    earfoðlice
þrage geþolode,    se þe in þystrum bad,
þæt he dogora gehwam    dream gehyrde
hludne in healle;    þær wæs hearpan sweg,

90

swutol sang scopes.    Sægde se þe cuþe
frumsceaft fira    feorran reccan,
cwæð þæt se ælmihtiga    eorðan worhte,
wlitebeorhtne wang,    swa wæter bebugeð,
gesette sigehreþig    sunnan ond monan

95

leoman to leohte    landbuendum
ond gefrætwade    foldan sceatas
leomum ond leafum,    lif eac gesceop
cynna gehwylcum    þara ðe cwice hwyrfaþ.
Swa ða drihtguman    dreamum lifdon

100

eadiglice,    oððæt an ongan
fyrene fremman    feond on helle.
Wæs se grimma gæst    Grendel haten,
mære mearcstapa,    se þe moras heold,
fen ond fæsten;    fifelcynnes eard

105

wonsæli wer    weardode hwile,
siþðan him scyppend    forscrifen hæfde
in Caines cynne.    Þone cwealm gewræc
ece drihten,    þæs þe he Abel slog;
ne gefeah he þære fæhðe,    ac he hine feor forwræc,

110

metod for þy mane,    mancynne fram.
Þanon untydras    ealle onwocon,
eotenas ond ylfe    ond orcneas,
swylce gigantas,    þa wið gode wunnon
lange þrage;    he him ðæs lean forgeald.

115

Gewat ða neosian,    syþðan niht becom,
hean huses,    hu hit Hringdene
æfter beorþege    gebun hæfdon.
Fand þa ðær inne    æþelinga gedriht
swefan æfter symble;    sorge ne cuðon,

120

wonsceaft wera.    Wiht unhælo,
grim ond grædig,    gearo sona wæs,
reoc ond reþe,    ond on ræste genam
þritig þegna,    þanon eft gewat
huðe hremig    to ham faran,

125

mid þære wælfylle    wica neosan.
Ða wæs on uhtan    mid ærdæge
Grendles guðcræft    gumum undyrne;
þa wæs æfter wiste    wop up ahafen,
micel morgensweg.    Mære þeoden,

130

æþeling ærgod,    unbliðe sæt,
þolode ðryðswyð,    þegnsorge dreah,
syðþan hie þæs laðan    last sceawedon,
wergan gastes;    wæs þæt gewin to strang,
lað ond longsum.    Næs hit lengra fyrst,

135

ac ymb ane niht    eft gefremede
morðbeala mare    ond no mearn fore,
fæhðe ond fyrene;    wæs to fæst on þam.
Þa wæs eaðfynde    þe him elles hwær
gerumlicor    ræste sohte,

140

bed æfter burum,    ða him gebeacnod wæs,
gesægd soðlice    sweotolan tacne
healðegnes hete;    heold hyne syðþan
fyr ond fæstor    se þæm feonde ætwand.
Swa rixode    ond wið rihte wan,

145

ana wið eallum,    oðþæt idel stod
husa selest.    Wæs seo hwil micel;
XII wintra tid    torn geþolode
wine Scyldinga,    weana gehwelcne,
sidra sorga.    Forðam gesyne wearð,

150

ylda bearnum,    undyrne cuð,
gyddum geomore,    þætte Grendel wan
hwile wið Hroþgar,    heteniðas wæg,
fyrene ond fæhðe    fela missera,
singale sæce,    sibbe ne wolde

155

wið manna hwone    mægenes Deniga,
feorhbealo feorran,    fea þingian,
ne þær nænig witena    wenan þorfte
beorhtre bote    to banan folmum,
ac se æglæca    ehtende wæs,

160

deorc deaþscua,    duguþe ond geogoþe,
seomade ond syrede,    sinnihte heold
mistige moras;    men ne cunnon
hwyder helrunan    hwyrftum scriþað.
Swa fela fyrena    feond mancynnes,

165

atol angengea,    oft gefremede,
heardra hynða.    Heorot eardode,
sincfage sel    sweartum nihtum;
no he þone gifstol    gretan moste,
maþðum for metode,    ne his myne wisse.

170

Þæt wæs wræc micel    wine Scyldinga,
modes brecða.    Monig oft gesæt
rice to rune;    ræd eahtedon
hwæt swiðferhðum    selest wære
wið færgryrum    to gefremmanne.

175

Hwilum hie geheton    æt hærgtrafum
wigweorþunga,    wordum bædon
þæt him gastbona    geoce gefremede
wið þeodþreaum.    Swylc wæs þeaw hyra,
hæþenra hyht;    helle gemundon

180

in modsefan,    metod hie ne cuþon,
dæda demend,    ne wiston hie drihten god,
ne hie huru heofena helm    herian ne cuþon,
wuldres waldend.    Wa bið þæm ðe sceal
þurh sliðne nið    sawle bescufan

185

in fyres fæþm,    frofre ne wenan,
wihte gewendan;    wel bið þæm þe mot
æfter deaðdæge    drihten secean
ond to fæder fæþmum    freoðo wilnian.
Swa ða mælceare    maga Healfdenes

190

singala seað,    ne mihte snotor hæleð
wean onwendan;    wæs þæt gewin to swyð,
laþ ond longsum,    þe on ða leode becom,
nydwracu niþgrim,    nihtbealwa mæst.
Þæt fram ham gefrægn    Higelaces þegn,

195

god mid Geatum,    Grendles dæda;
se wæs moncynnes    mægenes strengest
on þæm dæge    þysses lifes,
æþele ond eacen.    Het him yðlidan
godne gegyrwan,    cwæð, he guðcyning

200

ofer swanrade    secean wolde,
mærne þeoden,    þa him wæs manna þearf.
Ðone siðfæt him    snotere ceorlas
lythwon logon,    þeah he him leof wære;
hwetton higerofne,    hæl sceawedon.

205

Hæfde se goda    Geata leoda
cempan gecorone    þara þe he cenoste
findan mihte;    XVna sum
sundwudu sohte;    secg wisade,
lagucræftig mon,    landgemyrcu.

210

Fyrst forð gewat.    Flota wæs on yðum,
bat under beorge.    Beornas gearwe
on stefn stigon;    streamas wundon,
sund wið sande;    secgas bæron
on bearm nacan    beorhte frætwe,

215

guðsearo geatolic;    guman ut scufon,
weras on wilsið,    wudu bundenne.
Gewat þa ofer wægholm,    winde gefysed,
flota famiheals    fugle gelicost,
oðþæt ymb antid    oþres dogores

220

wundenstefna    gewaden hæfde
þæt ða liðende    land gesawon,
brimclifu blican,    beorgas steape,
side sænæssas;    þa wæs sund liden,
eoletes æt ende.    Þanon up hraðe

225

Wedera leode    on wang stigon,
sæwudu sældon    (syrcan hrysedon,
guðgewædo),    gode þancedon
þæs þe him yþlade    eaðe wurdon.
Þa of wealle geseah    weard Scildinga,

230

se þe holmclifu    healdan scolde,
beran ofer bolcan    beorhte randas,
fyrdsearu fuslicu.    Hine fyrwyt bræc
modgehygdum,    hwæt þa men wæron.
Gewat him þa to waroðe    wicge ridan

235

þegn Hroðgares.    Þrymmum cwehte
mægenwudu mundum,    meþelwordum frægn:
"Hwæt syndon ge    searohæbbendra,
byrnum werede,    þe þus brontne ceol
ofer lagustræte    lædan cwomon,

240

hider ofer holmas?    Her ic hwile wæs
endesæta,    ægwearde heold,
þe on land Dena    laðra nænig
mid scipherge    sceðþan ne meahte.
No her cuðlicor    cuman ongunnon

245

lindhæbbende;    ne ge leafnesword
guðfremmendra    gearwe ne wisson,
maga gemedu.    Næfre ic maran geseah
eorla ofer eorþan    ðonne is eower sum,
secg on searwum—    nis þæt seldguma,

250

wæpnum geweorðad,    næfne him his wlite leoge,
ænlic ansyn.    Nu ic eower sceal
frumcyn witan,    ær ge fyr heonan,
leassceaweras,    on land Dena
furþur feran.    Nu ge feorbuend,

255

mereliðende,    minne gehyrað
anfealdne geþoht:    Ofost is selest
to gecyðanne    hwanan eowre cyme syndon."
Him se yldesta    ondswarode,
werodes wisa,    wordhord onleac:

260

"We synt gumcynnes    Geata leode
ond Higelaces    heorðgeneatas.
Wæs min fæder    folcum gecyþed,
æþele ordfruma,    Ecgþeow haten.
Gebad wintra worn,    ær he on weg hwurfe,

265

gamol of geardum;    hine gearwe geman
witena welhwylc    wide geond eorþan.
We þurh holdne hige    hlaford þinne,
sunu Healfdenes,    secean cwomon,
leodgebyrgean;    wes þu us larena god.

270

Habbað we to þæm mæran    micel ærende,
Deniga frean,    ne sceal þær dyrne sum
wesan, þæs ic wene.    Þu wast (gif hit is
swa we soþlice    secgan hyrdon)
þæt mid Scyldingum    sceaðona ic nat hwylc,

275

deogol dædhata,    deorcum nihtum
eaweð þurh egsan    uncuðne nið,
hynðu ond hrafyl.    Ic þæs Hroðgar mæg
þurh rumne sefan    ræd gelæran,
hu he, frod ond god,    feond oferswyðeþ,

280

gyf him edwendan    æfre scolde
bealuwa bisigu,    bot eft cuman,
ond þa cearwylmas    colran wurðaþ;
oððe a syþðan    earfoðþrage,
þreanyd þolað,    þenden þær wunað

285

on heahstede    husa selest."
Weard maþelode,    ðær on wicge sæt,
ombeht unforht:    "Æghwæþres sceal
scearp scyldwiga    gescad witan,
worda ond worca,    se þe wel þenceð.

290

Ic þæt gehyre,    þæt þis is hold weorod
frean Scyldinga.    Gewitaþ forð beran
wæpen ond gewædu;    ic eow wisige.
Swylce ic maguþegnas    mine hate
wið feonda gehwone    flotan eowerne,

295

niwtyrwydne    nacan on sande
arum healdan,    oþðæt eft byreð
ofer lagustreamas    leofne mannan
wudu wundenhals    to Wedermearce—
godfremmendra    swylcum gifeþe bið

300

þæt þone hilderæs    hal gedigeð."
Gewiton him þa feran.    Flota stille bad,
seomode on sale    sidfæþmed scip,
on ancre fæst.    Eoforlic scionon
ofer hleorbergan    gehroden golde.

305

Fah ond fyrheard,    ferhwearde heold
guþmod grimmon.    Guman onetton,
sigon ætsomne,    oþþæt hy sæl timbred,
geatolic ond goldfah,    ongyton mihton;
þæt wæs foremærost    foldbuendum

310

receda under roderum,    on þæm se rica bad;
lixte se leoma    ofer landa fela.
Him þa hildedeor    hof modigra
torht getæhte,    þæt hie him to mihton
gegnum gangan.    Guðbeorna sum

315

wicg gewende,    word æfter cwæð:
"Mæl is me to feran.    Fæder alwalda
mid arstafum    eowic gehealde
siða gesunde.    Ic to sæ wille
wið wrað werod   wearde healdan."

320

Stræt wæs stanfah,    stig wisode
gumum ætgædere.    Guðbyrne scan
heard hondlocen,    hringiren scir
song in searwum,    þa hie to sele furðum
in hyra gryregeatwum    gangan cwomon.

325

Setton sæmeþe    side scyldas,
rondas regnhearde,    wið þæs recedes weal,
bugon þa to bence.   Byrnan hringdon,
guðsearo gumena;    garas stodon,
sæmanna searo,    samod ætgædere,

330

æscholt ufan græg;    wæs se irenþreat
wæpnum gewurþad.    Þa ðær wlonc hæleð
oretmecgas    æfter æþelum frægn:
"Hwanon ferigeað ge    fætte scyldas,
græge syrcan    ond grimhelmas,

335

heresceafta heap?    Ic eom Hroðgares
ar ond ombiht.    Ne seah ic elþeodige
þus manige men    modiglicran.
Wen ic þæt ge for wlenco,    nalles for wræcsiðum,
ac for higeþrymmum    Hroðgar sohton."

340

Him þa ellenrof    andswarode,
wlanc Wedera leod,    word æfter spræc,
heard under helme:    "We synt Higelaces
beodgeneatas;    Beowulf is min nama.
Wille ic asecgan    sunu Healfdenes,

345

mærum þeodne,    min ærende,
aldre þinum,    gif he us geunnan wile
þæt we hine swa godne    gretan moton."
Wulfgar maþelode    (þæt wæs Wendla leod;
wæs his modsefa    manegum gecyðed,

350

wig ond wisdom):    "Ic þæs wine Deniga,
frean Scildinga,    frinan wille,
beaga bryttan,    swa þu bena eart,
þeoden mærne,    ymb þinne sið,
ond þe þa ondsware    ædre gecyðan

355

ðe me se goda    agifan þenceð."
Hwearf þa hrædlice    þær Hroðgar sæt
eald ond anhar    mid his eorla gedriht,
eode ellenrof,    þæt he for eaxlum gestod
Deniga frean;    cuþe he duguðe þeaw.

360

Wulfgar maðelode    to his winedrihtne:
"Her syndon geferede,    feorran cumene
ofer geofenes begang    Geata leode.
Þone yldestan    oretmecgas
Beowulf nemnað.   Hy benan synt

365

þæt hie, þeoden min,    wið þe moton
wordum wrixlan.    No ðu him wearne geteoh
ðinra gegncwida,    glædman Hroðgar.
Hy on wiggetawum    wyrðe þinceað
eorla geæhtlan—    huru se aldor deah,

370

se þæm heaðorincum    hider wisade."
Hroðgar maþelode,    helm Scyldinga:
"Ic hine cuðe    cnihtwesende.
Wæs his ealdfæder    Ecgþeo haten,
ðæm to ham forgeaf    Hreþel Geata

375

angan dohtor.    Is his eafora nu
heard her cumen,    sohte holdne wine.
Ðonne sægdon þæt    sæliþende,
þa ðe gifsceattas    Geata fyredon
þyder to þance,    þæt he XXXtiges

380

manna mægencræft    on his mundgripe
heaþorof hæbbe.    Hine halig god
for arstafum    us onsende,
to Westdenum,    þæs ic wen hæbbe,
wið Grendles gryre.    Ic þæm godan sceal

385

for his modþræce    madmas beodan.
Beo ðu on ofeste,    hat in gan
seon sibbegedriht    samod ætgædere;
gesaga him eac wordum    þæt hie sint wilcuman
Deniga leodum."   

390

   Word inne abead:
"Eow het secgan    sigedrihten min,
aldor Eastdena,    þæt he eower æþelu can,
ond ge him syndon    ofer sæwylmas
heardhicgende    hider wilcuman.

395

Nu ge moton gangan    in eowrum guðgeatawum
under heregriman    Hroðgar geseon;
lætað hildebord    her onbidan,
wudu, wælsceaftas,    worda geþinges."
Aras þa se rica,    ymb hine rinc manig,

400

þryðlic þegna heap;    sume þær bidon,
heaðoreaf heoldon,    swa him se hearda bebead.
Snyredon ætsomne,    þa secg wisode,
under Heorotes hrof   
heard under helme,    þæt he on heorðe gestod.

405

Beowulf maðelode    (on him byrne scan,
searonet seowed    smiþes orþancum):
"Wæs þu, Hroðgar, hal!    Ic eom Higelaces
mæg ond magoðegn;    hæbbe ic mærða fela
ongunnen on geogoþe.    Me wearð Grendles þing

410

on minre eþeltyrf    undyrne cuð;
secgað sæliðend    þæt þæs sele stande,
reced selesta,    rinca gehwylcum
idel ond unnyt,    siððan æfenleoht
under heofenes hador    beholen weorþeð.

415

Þa me þæt gelærdon    leode mine
þa selestan,    snotere ceorlas,
þeoden Hroðgar,    þæt ic þe sohte,
forþan hie mægenes cræft    mine cuþon,
selfe ofersawon,    ða ic of searwum cwom,

420

fah from feondum,    þær ic fife geband,
yðde eotena cyn    ond on yðum slog
niceras nihtes,    nearoþearfe dreah,
wræc Wedera nið    (wean ahsodon),
forgrand gramum,    ond nu wið Grendel sceal,

425

wið þam aglæcan,    ana gehegan
ðing wið þyrse.    Ic þe nu ða,
brego Beorhtdena,    biddan wille,
eodor Scyldinga,    anre bene,
þæt ðu me ne forwyrne,    wigendra hleo,

430

freowine folca,    nu ic þus feorran com,
þæt ic mote ana   ond minra eorla gedryht,
þes hearda heap,    Heorot fælsian.
Hæbbe ic eac geahsod    þæt se æglæca
for his wonhydum    wæpna ne recceð.

435

Ic þæt þonne forhicge    (swa me Higelac sie,
min mondrihten,    modes bliðe),
þæt ic sweord bere    oþðe sidne scyld,
geolorand to guþe,    ac ic mid grape sceal
fon wið feonde    ond ymb feorh sacan,

440

lað wið laþum;    ðær gelyfan sceal
dryhtnes dome    se þe hine deað nimeð.
Wen ic þæt he wille,    gif he wealdan mot,
in þæm guðsele    Geotena leode
etan unforhte,    swa he oft dyde

445

mægen Hreðmanna.    Na þu minne þearft
hafalan hydan,    ac he me habban wile
dreore fahne,    gif mec deað nimeð.
Byreð blodig wæl,    byrgean þenceð,
eteð angenga    unmurnlice,

450

mearcað morhopu—    no ðu ymb mines ne þearft
lices feorme    leng sorgian.
Onsend Higelace,    gif mec hild nime,
beaduscruda betst,    þæt mine breost wereð,
hrægla selest,    þæt is Hrædlan laf,

455

Welandes geweorc.    Gæð a wyrd swa hio scel."
Hroðgar maþelode,    helm Scyldinga:
"For gewyrhtum þu,    wine min Beowulf,
ond for arstafum    usic sohtest.
Gesloh þin fæder    fæhðe mæste;

460

wearþ he Heaþolafe    to handbonan
mid Wilfingum.    Ða hine Wedera cyn
for herebrogan    habban ne mihte,
þanon he gesohte    Suðdena folc
ofer yða gewealc,    Arscyldinga.

465

Ða ic furþum weold    folce Deniga
ond on geogoðe heold    ginne rice,
hordburh hæleþa.    Ða wæs Heregar dead,
min yldra mæg    unlifigende,
bearn Healfdenes;    se wæs betera ðonne ic.

470

Siððan þa fæhðe    feo þingode;
sende ic Wylfingum    ofer wæteres hrycg
ealde madmas;    he me aþas swor.
Sorh is me to secganne    on sefan minum
gumena ængum    hwæt me Grendel hafað

475

hynðo on Heorote    mid his heteþancum,
færniða gefremed.    Is min fletwerod,
wigheap gewanod—    hie wyrd forsweop
on Grendles gryre.    God eaþe mæg
þone dolsceaðan    dæda getwæfan.

480

Ful oft gebeotedon    beore druncne
ofer ealowæge    oretmecgas
þæt hie in beorsele    bidan woldon
Grendles guþe    mid gryrum ecga.
Ðonne wæs þeos medoheal    on morgentid,

485

drihtsele dreorfah,    þonne dæg lixte,
eal bencþelu    blode bestymed,
heall heorudreore.    Ahte ic holdra þy læs,
deorre duguðe,    þe þa deað fornam.
Site nu to symle    ond onsæl meoto,

490

sigehreð secgum,    swa þin sefa hwette."
Þa wæs Geatmæcgum    geador ætsomne
on beorsele    benc gerymed;
þær swiðferhþe    sittan eodon,
þryðum dealle.    Þegn nytte beheold,

495

se þe on handa bær    hroden ealowæge,
scencte scir wered.    Scop hwilum sang
hador on Heorote.    Þær wæs hæleða dream,
duguð unlytel    Dena ond Wedera.
Unferð maþelode,    Ecglafes bearn,

500

þe æt fotum sæt    frean Scyldinga,
onband beadurune    (wæs him Beowulfes sið,
modges merefaran,    micel æfþunca,
forþon þe he ne uþe    þæt ænig oðer man
æfre mærða þon ma   middangeardes

505

gehedde under heofenum    þonne he sylfa):
"Eart þu se Beowulf,    se þe wið Brecan wunne,
on sidne sæ    ymb sund flite,
ðær git for wlence    wada cunnedon
ond for dolgilpe    on deop wæter

510

aldrum neþdon?    Ne inc ænig mon,
ne leof ne lað,    belean mihte
sorhfullne sið,    þa git on sund reon.
Þær git eagorstream    earmum þehton,
mæton merestræta,    mundum brugdon,

515

glidon ofer garsecg.    Geofon yþum weol,
wintrys wylme.    Git on wæteres æht
seofon niht swuncon.    He þe æt sunde oferflat,
hæfde mare mægen.    Þa hine on morgentid
on Heaþoræmas    holm up ætbær,

520

ðonon he gesohte    swæsne eðel,
leof his leodum,    lond Brondinga,
freoðoburh fægere,    þær he folc ahte,
burh ond beagas.    Beot eal wið þe
sunu Beanstanes    soðe gelæste.

525

Ðonne wene ic to þe    wyrsan geþingea,
ðeah þu heaðoræsa    gehwær dohte,
grimre guðe,    gif þu Grendles dearst
nihtlongne fyrst    nean bidan."
Beowulf maþelode,    bearn Ecgþeowes:

530

"Hwæt! Þu worn fela,    wine min Unferð,
beore druncen    ymb Brecan spræce,
sægdest from his siðe.    Soð ic talige,
þæt ic merestrengo    maran ahte,
earfeþo on yþum,    ðonne ænig oþer man.

535

Wit þæt gecwædon    cnihtwesende
ond gebeotedon    (wæron begen þa git
on geogoðfeore)    þæt wit on garsecg ut
aldrum neðdon,    ond þæt geæfndon swa.
Hæfdon swurd nacod,    þa wit on sund reon,

540

heard on handa;    wit unc wið hronfixas
werian þohton.    No he wiht fram me
flodyþum feor    fleotan meahte,
hraþor on holme;    no ic fram him wolde.
Ða wit ætsomne    on sæ wæron

545

fif nihta fyrst,    oþþæt unc flod todraf,
wado weallende,    wedera cealdost,
nipende niht,    ond norþanwind
heaðogrim ondhwearf.    Hreo wæron yþa.
Wæs merefixa    mod onhrered;

550

þær me wið laðum    licsyrce min,
heard, hondlocen,    helpe gefremede,
beadohrægl broden    on breostum læg
golde gegyrwed.    Me to grunde teah
fah feondscaða,    fæste hæfde

555

grim on grape.    Hwæþre me gyfeþe wearð
þæt ic aglæcan    orde geræhte,
hildebille.    Heaþoræs fornam
mihtig meredeor    þurh mine hand.
Swa mec gelome    laðgeteonan

560

þreatedon þearle.    Ic him þenode
deoran sweorde,    swa hit gedefe wæs.
Næs hie ðære fylle    gefean hæfdon,
manfordædlan,    þæt hie me þegon,
symbel ymbsæton    sægrunde neah,

565

ac on mergenne    mecum wunde
be yðlafe    uppe lægon,
sweordum aswefede,    þæt syðþan na
ymb brontne ford    brimliðende
lade ne letton.    Leoht eastan com,

570

beorht beacen godes.    Brimu swaþredon,
þæt ic sænæssas    geseon mihte,
windige weallas.    Wyrd oft nereð
unfægne eorl,    þonne his ellen deah.
Hwæþere me gesælde    þæt ic mid sweorde ofsloh

575

niceras nigene.    No ic on niht gefrægn
under heofones hwealf    heardran feohtan,
ne on egstreamum    earmran mannon;
hwaþere ic fara feng    feore gedigde,
siþes werig.    Ða mec sæ oþbær,

580

flod æfter faroðe    on Finnaland,
wadu weallendu.    No ic wiht fram þe
swylcra searoniða    secgan hyrde,
billa brogan.    Breca næfre git
æt heaðolace,    ne gehwæþer incer,

585

swa deorlice    dæd gefremede
fagum sweordum    (no ic þæs swiðe gylpe),
þeah ðu þinum broðrum    to banan wurde,
heafodmægum—    þæs þu in helle scealt
werhðo dreogan,    þeah þin wit duge.

590

Secge ic þe to soðe,    sunu Ecglafes,
þæt næfre Grendel swa fela    gryra gefremede,
atol æglæca,    ealdre þinum,
hynðo on Heorote,    gif þin hige wære,
sefa swa searogrim,    swa þu self talast.

595

Ac he hafað onfunden    þæt he þa fæhðe ne þearf,
atole ecgþræce    eower leode
swiðe onsittan,    Sigescyldinga.
Nymeð nydbade,    nænegum arað
leode Deniga,    ac he lust wigeð,

600

swefeð ond snedeþ,    secce ne weneþ
to Gardenum.    Ac ic him Geata sceal
eafoð ond ellen    ungeara nu,
guþe gebeodan.    Gæþ eft se þe mot
to medo modig,    siþþan morgenleoht

605

ofer ylda bearn    oþres dogores,
sunne sweglwered    suþan scineð."
Þa wæs on salum    sinces brytta,
gamolfeax ond guðrof.    Geoce gelyfde
brego Beorhtdena,    gehyrde on Beowulfe

610

folces hyrde    fæstrædne geþoht.
Ðær wæs hæleþa hleahtor,    hlyn swynsode,
word wæron wynsume.    Eode Wealhþeow forð,
cwen Hroðgares,    cynna gemyndig,
grette goldhroden    guman on healle,

615

ond þa freolic wif    ful gesealde
ærest Eastdena    eþelwearde,
bæd hine bliðne    æt þære beorþege,
leodum leofne.    He on lust geþeah
symbel ond seleful,    sigerof kyning.

620

Ymbeode þa    ides Helminga
duguþe ond geogoþe    dæl æghwylcne,
sincfato sealde,    oþþæt sæl alamp
þæt hio Beowulfe,    beaghroden cwen
mode geþungen,    medoful ætbær.

625

Grette Geata leod,    gode þancode
wisfæst wordum    þæs ðe hire se willa gelamp
þæt heo on ænigne    eorl gelyfde
fyrena frofre.    He þæt ful geþeah,
wælreow wiga,    æt Wealhþeon,

630

ond þa gyddode    guþe gefysed;
Beowulf maþelode,    bearn Ecgþeowes:
"Ic þæt hogode,    þa ic on holm gestah,
sæbat gesæt    mid minra secga gedriht,
þæt ic anunga    eowra leoda

635

willan geworhte    oþðe on wæl crunge,
feondgrapum fæst.    Ic gefremman sceal
eorlic ellen,    oþðe endedæg
on þisse meoduhealle    minne gebidan."
Ðam wife þa word    wel licodon,

640

gilpcwide Geates;    eode goldhroden
freolicu folccwen    to hire frean sittan.
Þa wæs eft swa ær    inne on healle
þryðword sprecen,    ðeod on sælum,
sigefolca sweg,    oþþæt semninga

645

sunu Healfdenes    secean wolde
æfenræste—    wiste þæm ahlæcan
to þæm heahsele    hilde geþinged,
siððan hie sunnan leoht    geseon ne meahton,
oþðe nipende    niht ofer ealle,

650

scaduhelma gesceapu    scriðan cwoman,
wan under wolcnum.    Werod eall aras.
Gegrette þa    guma oþerne,
Hroðgar Beowulf,    ond him hæl abead,
winærnes geweald,    ond þæt word acwæð:

655

"Næfre ic ænegum men    ær alyfde,
siþðan ic hond ond rond    hebban mihte,
ðryþærn Dena    buton þe nu ða.
Hafa nu ond geheald    husa selest,
gemyne mærþo,    mægenellen cyð,

660

waca wið wraþum.    Ne bið þe wilna gad,
gif þu þæt ellenweorc    aldre gedigest."
Ða him Hroþgar gewat    mid his hæleþa gedryht,
eodur Scyldinga,    ut of healle;
wolde wigfruma    Wealhþeo secan,

665

cwen to gebeddan.    Hæfde kyningwuldor
Grendle togeanes,    swa guman gefrungon,
seleweard aseted;    sundornytte beheold
ymb aldor Dena,    eotonweard abead.
Huru Geata leod    georne truwode

670

modgan mægnes,    metodes hyldo,
ða he him of dyde    isernbyrnan,
helm of hafelan,    sealde his hyrsted sweord,
irena cyst,    ombihtþegne,
ond gehealdan het    hildegeatwe.

675

Gespræc þa se goda    gylpworda sum,
Beowulf Geata,    ær he on bed stige:
"No ic me an herewæsmun    hnagran talige,
guþgeweorca,    þonne Grendel hine;
forþan ic hine sweorde    swebban nelle,

680

aldre beneotan,    þeah ic eal mæge.
Nat he þara goda    þæt he me ongean slea,
rand geheawe,    þeah ðe he rof sie
niþgeweorca,    ac wit on niht sculon
secge ofersittan,    gif he gesecean dear

685

wig ofer wæpen,    ond siþðan witig god
on swa hwæþere hond,    halig dryhten,
mærðo deme,    swa him gemet þince."
Hylde hine þa heaþodeor,    hleorbolster onfeng
eorles andwlitan,    ond hine ymb monig

690

snellic særinc    selereste gebeah.
Nænig heora þohte    þæt he þanon scolde
eft eardlufan    æfre gesecean,
folc oþðe freoburh,    þær he afeded wæs;
ac hie hæfdon gefrunen    þæt hie ær to fela micles

695

in þæm winsele    wældeað fornam,
Denigea leode.    Ac him dryhten forgeaf
wigspeda gewiofu,    Wedera leodum,
frofor ond fultum,    þæt hie feond heora
ðurh anes cræft    ealle ofercomon,

700

selfes mihtum.    Soð is gecyþed
þæt mihtig god    manna cynnes
weold wideferhð.    Com on wanre niht
scriðan sceadugenga.    Sceotend swæfon,
þa þæt hornreced    healdan scoldon,

705

ealle buton anum.    Þæt wæs yldum cuþ
þæt hie ne moste,    þa metod nolde,
se scynscaþa    under sceadu bregdan,
ac he wæccende    wraþum on andan
bad bolgenmod    beadwa geþinges.

710

Ða com of more    under misthleoþum
Grendel gongan,    godes yrre bær.
Mynte se manscaða    manna cynnes
sumne besyrwan    in sele þam hean.
Wod under wolcnum    to þæs þe he winreced,

715

goldsele gumena,    gearwost wisse,
fættum fahne.    Ne wæs þæt forma sið
þæt he Hroþgares    ham gesohte;
næfre he on aldordagum    ær ne siþðan
heardran hæle,    healðegnas fand.

720

Com þa to recede    rinc siðian,
dreamum bedæled.    Duru sona onarn,
fyrbendum fæst,    syþðan he hire folmum æthran;
onbræd þa bealohydig,    ða he gebolgen wæs,
recedes muþan.    Raþe æfter þon

725

on fagne flor    feond treddode,
eode yrremod.    Him of eagum stod
ligge gelicost    leoht unfæger.
Geseah he in recede    rinca manige,
swefan sibbegedriht    samod ætgædere,

730

magorinca heap.    Þa his mod ahlog;
mynte þæt he gedælde,    ærþon dæg cwome,
atol aglæca,    anra gehwylces
lif wið lice,    þa him alumpen wæs
wistfylle wen.    Ne wæs þæt wyrd þa gen

735

þæt he ma moste    manna cynnes
ðicgean ofer þa niht.    Þryðswyð beheold
mæg Higelaces,    hu se manscaða
under færgripum    gefaran wolde.
Ne þæt se aglæca    yldan þohte,

740

ac he gefeng hraðe    forman siðe
slæpendne rinc,    slat unwearnum,
bat banlocan,    blod edrum dranc,
synsnædum swealh;    sona hæfde
unlyfigendes    eal gefeormod,

745

fet ond folma.    Forð near ætstop,
nam þa mid handa    higeþihtigne
rinc on ræste,    ræhte ongean
feond mid folme;    he onfeng hraþe
inwitþancum    ond wið earm gesæt.

750

Sona þæt onfunde    fyrena hyrde
þæt he ne mette    middangeardes,
eorþan sceata,    on elran men
mundgripe maran.    He on mode wearð
forht on ferhðe;    no þy ær fram meahte.

755

Hyge wæs him hinfus,    wolde on heolster fleon,
secan deofla gedræg.    Ne wæs his drohtoð þær
swylce he on ealderdagum    ær gemette.
Gemunde þa se goda,    mæg Higelaces,
æfenspræce,    uplang astod

760

ond him fæste wiðfeng;    fingras burston.
Eoten wæs utweard;    eorl furþur stop.
Mynte se mæra,    þær he meahte swa,
widre gewindan    ond on weg þanon
fleon on fenhopu;    wiste his fingra geweald

765

on grames grapum.    Þæt wæs geocor sið
þæt se hearmscaþa    to Heorute ateah.
Dryhtsele dynede;    Denum eallum wearð,
ceasterbuendum,    cenra gehwylcum,
eorlum ealuscerwen.    Yrre wæron begen,

770

reþe renweardas.    Reced hlynsode.
Þa wæs wundor micel    þæt se winsele
wiðhæfde heaþodeorum,    þæt he on hrusan ne feol,
fæger foldbold;    ac he þæs fæste wæs
innan ond utan    irenbendum

775

searoþoncum besmiþod.    Þær fram sylle abeag
medubenc monig,    mine gefræge,
golde geregnad,    þær þa graman wunnon.
Þæs ne wendon ær    witan Scyldinga
þæt hit a mid gemete    manna ænig,

780

betlic ond banfag,    tobrecan meahte,
listum tolucan,    nymþe liges fæþm
swulge on swaþule.    Sweg up astag
niwe geneahhe;    Norðdenum stod
atelic egesa,    anra gehwylcum

785

þara þe of wealle    wop gehyrdon,
gryreleoð galan    godes ondsacan,
sigeleasne sang,    sar wanigean
helle hæfton.    Heold hine fæste
se þe manna wæs    mægene strengest

790

on þæm dæge    þysses lifes.
Nolde eorla hleo    ænige þinga
þone cwealmcuman    cwicne forlætan,
ne his lifdagas    leoda ænigum
nytte tealde.    Þær genehost brægd

795

eorl Beowulfes    ealde lafe,
wolde freadrihtnes    feorh ealgian,
mæres þeodnes,    ðær hie meahton swa.
Hie þæt ne wiston,    þa hie gewin drugon,
heardhicgende    hildemecgas,

800

ond on healfa gehwone    heawan þohton,
sawle secan:    þone synscaðan
ænig ofer eorþan    irenna cyst,
guðbilla nan,    gretan nolde,
ac he sigewæpnum    forsworen hæfde,

805

ecga gehwylcre.    Scolde his aldorgedal
on ðæm dæge    þysses lifes
earmlic wurðan,    ond se ellorgast
on feonda geweald    feor siðian.
Ða þæt onfunde    se þe fela æror

810

modes myrðe    manna cynne,
fyrene gefremede    (he wæs fag wið god),
þæt him se lichoma    læstan nolde,
ac hine se modega    mæg Hygelaces
hæfde be honda;    wæs gehwæþer oðrum

815

lifigende lað.    Licsar gebad
atol æglæca.    Him on eaxle wearð
syndolh sweotol.    Seonowe onsprungon;
burston banlocan.    Beowulfe wearð
guðhreð gyfeþe—    scolde Grendel þonan

820

feorhseoc fleon    under fenhleoðu,
secean wynleas wic.    Wiste þe geornor
þæt his aldres wæs    ende gegongen,
dogera dægrim.    Denum eallum wearð
æfter þam wælræse    willa gelumpen.

825

Hæfde þa gefælsod    se þe ær feorran com,
snotor ond swyðferhð,    sele Hroðgares,
genered wið niðe;    nihtweorce gefeh,
ellenmærþum.    Hæfde Eastdenum
Geatmecga leod    gilp gelæsted,

830

swylce oncyþðe    ealle gebette,
inwidsorge,    þe hie ær drugon
ond for þreanydum    þolian scoldon,
torn unlytel.    Þæt wæs tacen sweotol,
syþðan hildedeor    hond alegde,

835

earm ond eaxle    (þær wæs eal geador
Grendles grape)      under geapne hrof.
Þa wæs on morgen    mine gefræge
ymb þa gifhealle    guðrinc monig;
ferdon folctogan    feorran ond nean

840

geond widwegas    wundor sceawian,
laþes lastas.    No his lifgedal
sarlic þuhte    secga ænegum
þara þe tirleases    trode sceawode,
hu he werigmod    on weg þanon,

845

niða ofercumen,    on nicera mere
fæge ond geflymed    feorhlastas bær.
Ðær wæs on blode    brim weallende,
atol yða geswing    eal gemenged
haton heolfre,    heorodreore weol.

850

Deaðfæge deog,    siððan dreama leas
in fenfreoðo    feorh alegde,
hæþene sawle.    Þær him hel onfeng.
Þanon eft gewiton    ealdgesiðas,
swylce geong manig    of gomenwaþe

855

fram mere modge    mearum ridan,
beornas on blancum.    Ðær wæs Beowulfes
mærðo mæned:    monig oft gecwæð
þætte suð ne norð    be sæm tweonum
ofer eormengrund    oþer nænig

860

under swegles begong    selra nære
rondhæbbendra,    rices wyrðra.
Ne hie huru winedrihten    wiht ne logon,
glædne Hroðgar,    ac þæt wæs god cyning.
Hwilum heaþorofe    hleapan leton,

865

on geflit faran    fealwe mearas
ðær him foldwegas    fægere þuhton,
cystum cuðe.    Hwilum cyninges þegn,
guma gilphlæden,    gidda gemyndig,
se ðe ealfela    ealdgesegena

870

worn gemunde,    word oþer fand
soðe gebunden—    secg eft ongan
sið Beowulfes    snyttrum styrian
ond on sped wrecan    spel gerade,
wordum wrixlan.    Welhwylc gecwæð

875

þæt he fram Sigemundes    secgan hyrde
ellendædum,    uncuþes fela,
Wælsinges gewin,    wide siðas,
þara þe gumena bearn    gearwe ne wiston,
fæhðe ond fyrena,    buton Fitela mid hine,

880

þonne he swulces hwæt    secgan wolde,
eam his nefan,    swa hie a wæron
æt niða gehwam    nydgesteallan;
hæfdon ealfela    eotena cynnes
sweordum gesæged.    Sigemunde gesprong

885

æfter deaðdæge    dom unlytel,
syþðan wiges heard    wyrm acwealde,
hordes hyrde.    He under harne stan,
æþelinges bearn,    ana geneðde
frecne dæde,    ne wæs him Fitela mid.

890

Hwæþre him gesælde    ðæt þæt swurd þurhwod
wrætlicne wyrm,    þæt hit on wealle ætstod,
dryhtlic iren.    Draca morðre swealt.
Hæfde aglæca    elne gegongen
þæt he beahhordes    brucan moste

895

selfes dome.    Sæbat gehleod,
bær on bearm scipes    beorhte frætwa,
Wælses eafera.    Wyrm hat gemealt.
Se wæs wreccena    wide mærost
ofer werþeode,    wigendra hleo,

900

ellendædum    (he þæs ær onðah),
siððan Heremodes    hild sweðrode,
eafoð ond ellen.    He mid Eotenum wearð
on feonda geweald    forð forlacen,
snude forsended.    Hine sorhwylmas

905

lemedon to lange.    He his leodum wearð,
eallum æþellingum    to aldorceare;
swylce oft bemearn    ærran mælum
swiðferhþes sið    snotor ceorl monig,
se þe him bealwa to    bote gelyfde,

910

þæt þæt ðeodnes bearn    geþeon scolde,
fæderæþelum onfon,    folc gehealdan,
hord ond hleoburh,    hæleþa rice,
eðel Scyldinga.    He þær eallum wearð,
mæg Higelaces,    manna cynne,

915

freondum gefægra;    hine fyren onwod.
Hwilum flitende    fealwe stræte
mearum mæton.    Ða wæs morgenleoht
scofen ond scynded.    Eode scealc monig
swiðhicgende    to sele þam hean

920

searowundor seon;    swylce self cyning
of brydbure,    beahhorda weard,
tryddode tirfæst    getrume micle,
cystum gecyþed,    ond his cwen mid him
medostigge mæt    mægþa hose.

925

Hroðgar maþelode    (he to healle geong,
stod on stapole,    geseah steapne hrof,
golde fahne,    ond Grendles hond):
"Ðisse ansyne    alwealdan þanc
lungre gelimpe!    Fela ic laþes gebad,

930

grynna æt Grendle.    A mæg god wyrcan
wunder æfter wundre,    wuldres hyrde.
Ðæt wæs ungeara    þæt ic ænigra me
weana ne wende    to widan feore
bote gebidan,    þonne blode fah

935

husa selest    heorodreorig stod,
wea widscofen    witena gehwylcum
ðara þe ne wendon    þæt hie wideferhð
leoda landgeweorc    laþum beweredon
scuccum ond scinnum.    Nu scealc hafað

940

þurh drihtnes miht    dæd gefremede
ðe we ealle    ær ne meahton
snyttrum besyrwan.    Hwæt, þæt secgan mæg
efne swa hwylc mægþa    swa ðone magan cende
æfter gumcynnum,    gyf heo gyt lyfað,

945

þæt hyre ealdmetod    este wære
bearngebyrdo.    Nu ic, Beowulf, þec,
secg betsta,    me for sunu wylle
freogan on ferhþe;    heald forð tela
niwe sibbe.    Ne bið þe nænigra gad

950

worolde wilna,    þe ic geweald hæbbe.
Ful oft ic for læssan    lean teohhode,
hordweorþunge    hnahran rince,
sæmran æt sæcce.    Þu þe self hafast
dædum gefremed    þæt þin dom lyfað

955

awa to aldre.    Alwalda þec
gode forgylde,    swa he nu gyt dyde!"
Beowulf maþelode,    bearn Ecþeowes:
"We þæt ellenweorc    estum miclum,
feohtan fremedon,    frecne geneðdon

960

eafoð uncuþes.    Uþe ic swiþor
þæt ðu hine selfne    geseon moste,
feond on frætewum    fylwerigne.
Ic hine hrædlice    heardan clammum
on wælbedde    wriþan þohte,

965

þæt he for mundgripe    minum scolde
licgean lifbysig,    butan his lic swice.
Ic hine ne mihte,    þa metod nolde,
ganges getwæman,    no ic him þæs georne ætfealh,
feorhgeniðlan:    wæs to foremihtig

970

feond on feþe.    Hwæþere he his folme forlet
to lifwraþe    last weardian,
earm ond eaxle—    no þær ænige swa þeah
feasceaft guma    frofre gebohte.
No þy leng leofað   laðgeteona,

975

synnum geswenced,    ac hyne sar hafað
in nidgripe    nearwe befongen,
balwon bendum.    Ðær abidan sceal
maga mane fah    miclan domes,
hu him scir metod    scrifan wille."

980

Ða wæs swigra secg,    sunu Eclafes,
on gylpspræce    guðgeweorca,
siþðan æþelingas    eorles cræfte
ofer heanne hrof    hand sceawedon,
feondes fingras.    Foran æghwylc wæs,

985

stiðra nægla gehwylc,    style gelicost,
hæþenes handsporu    hilderinces,
eglu, unheoru.    Æghwylc gecwæð
þæt him heardra nan    hrinan wolde
iren ærgod,    þæt ðæs ahlæcan

990

blodge beadufolme   onberan wolde.
Ða wæs haten hreþe    Heort innanweard
folmum gefrætwod.    Fela þæra wæs,
wera ond wifa,    þe þæt winreced,
gestsele gyredon.    Goldfag scinon

995

web æfter wagum,    wundorsiona fela
secga gehwylcum    þara þe on swylc starað.
Wæs þæt beorhte bold    tobrocen swiðe,
eal inneweard    irenbendum fæst,
heorras tohlidene.    Hrof ana genæs,

1000

ealles ansund,    þe se aglæca,
fyrendædum fag,    on fleam gewand,
aldres orwena.    No þæt yðe byð
to befleonne,    fremme se þe wille,
ac gesecan sceal    sawlberendra,

1005

nyde genydde,    niþða bearna,
grundbuendra    gearwe stowe,
þær his lichoma    legerbedde fæst
swefeþ æfter symle.    Þa wæs sæl ond mæl
þæt to healle gang    Healfdenes sunu;

1010

wolde self cyning    symbel þicgan.
Ne gefrægen ic þa mægþe    maran weorode
ymb hyra sincgyfan    sel gebæran.
Bugon þa to bence    blædagande,
fylle gefægon;    fægere geþægon

1015

medoful manig    magas þara
swiðhicgende    on sele þam hean,
Hroðgar ond Hroþulf.    Heorot innan wæs
freondum afylled—    nalles facenstafas
Þeodscyldingas    þenden fremedon.

1020

Forgeaf þa Beowulfe    brand Healfdenes,
segen gyldenne    sigores to leane,
hroden hildecumbor,    helm ond byrnan.
Mære maðþumsweord    manige gesawon
beforan beorn beran.    Beowulf geþah

1025

ful on flette;    no he þære feohgyfte
for scotendum    scamigan ðorfte.
Ne gefrægn ic freondlicor    feower madmas
golde gegyrede    gummanna fela
in ealobence    oðrum gesellan.

1030

Ymb þæs helmes hrof    heafodbeorge
wirum bewunden    walu utan heold,
þæt him fela laf    frecne ne meahton
scurheard sceþðan,    þonne scyldfreca
ongean gramum    gangan scolde.

1035

Heht ða eorla hleo    eahta mearas
fætedhleore    on flet teon,
in under eoderas.    Þara anum stod
sadol searwum fah,    since gewurþad—
þæt wæs hildesetl    heahcyninges,

1040

ðonne sweorda gelac    sunu Healfdenes
efnan wolde.    Næfre on ore læg
widcuþes wig,    ðonne walu feollon.
Ond ða Beowulfe    bega gehwæþres
eodor Ingwina    onweald geteah,

1045

wicga ond wæpna,    het hine wel brucan.
Swa manlice    mære þeoden,
hordweard hæleþa,    heaþoræsas geald
mearum ond madmum,    swa hy næfre man lyhð,
se þe secgan wile    soð æfter rihte.

1050

Ða gyt æghwylcum    eorla drihten
þara þe mid Beowulfe    brimlade teah
on þære medubence    maþðum gesealde,
yrfelafe,    ond þone ænne heht
golde forgyldan,    þone ðe Grendel ær

1055

mane acwealde,    swa he hyra ma wolde,
nefne him witig god    wyrd forstode
ond ðæs mannes mod.    Metod eallum weold
gumena cynnes,    swa he nu git deð.
Forþan bið andgit    æghwær selest,

1060

ferhðes foreþanc.    Fela sceal gebidan
leofes ond laþes    se þe longe her
on ðyssum windagum    worolde bruceð.